lørdag den 23. juli 2011

Ingen solstråler i dag..

En  regnnvejrslørdag bliver om muligt endnu mere grå, ved tanken om den frygtelige situation i Norge. Mange tanker går til de berørte i dag..

Jeg havde ellers i går købt en dejlig sommerbuket til at bringe sol i min weekend,hvor jeg har planlagt at fortsætte færdiggørelse af mine mange projekter.
Det er også blevet til lidt i denne uge. Først har jeg fået monteret en lille uldtrøje med lynlås til min yngste nevø. Den er strikket af rester af Geilsk tynd uld, og er blevet som den er hen af vejen, så ingen opskrift:-)


Sidst men ikke mindst, så har jeg færdiggjort min første Lisa Renner model. Det er Julie, som er strikket i 4 nøgler Linea hør fra Karen Noe. Den har været sjov at strikke, men ikke uden udfordringer. Opskriften er fin og nem at følge, men jeg fik det problem, at der ikke var garn nok. Da jeg strikkede halskanten, kunne jeg kun nå halvt rundt..Så pillede jeg øverste del af ærmerne op, og afkortede dem begge med en cm. Så var der nok. Da så halskanten skulle syes på, kunne jeg ikke få den til at ligge pænt. Af igen, og trævle op, strikke igen lidt mindre og anderledes, og så på igen.. Stadig ikke pænt, men tredie gang er lykkens gang, så nu er den her.

Rigtig god weekend til alle.

søndag den 17. juli 2011

Sommerprojekter del I

Så er min ferie snart forbi, men mon ikke der stadig er gode sommerdage i vente.
Jeg har tilbragt de sidste uger med familien i vores sommerhus og i Skagen.
Vi har kørt en del i bil, og når man er så heldig at have en god chauffør, så bliver der strikket nogle masker. Dog er det ikke let med for megen montering i bilen, så det er det der skal til nu.
Det første færdige projekt er "Chemise" fra Karen Noe. Den er strikket i 2 bundter Linea hør, som har ligget på lageret i mange år. (Mere end 7:-))



Fotograferet i den solstråle som ramte Værløse  i dag imellem alle regnbygerne. Den skal jeg nok blive glad for. Den sidder perfekt, og der er mange gode nuancer i garnet.
Håber at jeg kan supplere dette indlæg med flere færdige projekter snart, selv om arbejdet kalder fra tirsdag morgen. God sommer herfra:-)