tirsdag den 27. september 2011

Strikkefestival på Fanø.

Så er det hverdag igen, men sikken en dejlig lang og helt fantastisk weekend på Fanø.
Der er blevet strikket en masse masker, skabt nye ideer, og indkøbt lidt garn til nogle af dem:-)

Godt vi havde en garnvinde med, den blev flittigt brugt.

Her min dejlige strikkeveninde Marianne, i vores lille "dukkehus"

Dejlig mad og rødvin i spisestuen.






Fredag formiddag fik vi besøg af tre friske strikkepiger. Hanne, Susanne og Charlotte. Super hyggeligt.




Huset er et dukkehus:-) Her er beviset!
Fredag aften var vi til foredrag og modeshow med Duodu. Fine ting.

To dejlige workshops blev det til lørdag. Anette Frølund med "Freeform i stramme rammer" og Anette D´s workshop med den nye bog "Kunsten at strikke en ø". Skal i gang med Læsø i de mest fantastiske farver.

Vejret var fantastisk og vi delte en øl i solen, og strikkede lidt.

Det var skønt at hilse på en masse dejlige strikkere på skolen, i forsamlingshuset og alle vegne. Tak for en god oplevelse.

onsdag den 21. september 2011

Fionas frakke



Lige før afgang til Fanø, er Fionas frakke fra Lene Holme Samsøes " Mere feminin strik" færdiggjort. Den er helt skøn, og er strikket af 12 nøgler Loden fra Grignasco og 10 nøgler Kid silk five fra samme sted:-) Den bliver vist efterårets hit:-) Købte garn i går til en mere  til min svigerinde og navnesøster - den bliver Marineblå..    
Herefter er det god tur til Fanø, og god uge og weekend til alle, som er alle mulige andre steder:-)

søndag den 11. september 2011

I mål!

Billederne er i hvert tilfælde taget i mine sønners håndboldmål :-)
Mit nye sjal er gimpet i soft wool silk fra Gepard, og der er brugt 200 g i bundfarven og 100 g til kanten. Modellen er fra Jytte Slentes "Gimp".  Det har været undervejs et stykke tid, men på strikkecafe i torsdags på landet http://www.butikkenpalandet.dk/ havde Louise en ny skøn gimpet vest på:-) Den kan jeg så komme i gang med nu.


God søndag til alle.

søndag den 4. september 2011

September:-)

En dejlig måned, med mange gode arrangementer i kalenderen. To dejlige strikkecafeer hos Louise på landet, en kroweekend med min dejlige mand og min svoger og svigerinde, og så 4 dage på Fanø :-) Min yngste bliver 16, og jeg også et år ældre.....
Jeg er godt i gang med yogatræning og har rygende travlt på arbejdet, men på den gode måde. Hvornår er der så tid til strikketøj?? Jo, når tiden er knap, bliver jeg dejligt effektiv, og får brug for at rydde op omkring mig.




Alt dette betyder at her er to færdige projekter, og dem glæder jeg mig til at tage i brug.
Begge er designet af Louise Harden http://www.butikkenpalandet.dk/
Kjolen er strikket i Loden, og den mangler bare en fest:-)
Trøjen "Ranva´" designede Louise i sommer på færøerne, og den er strikket i Dansk pelsuld (lige godt 300g)
God strikkelyst til alle.