fredag den 30. november 2012

Grønne striber:-)


Har stadig dejlige kjoler på pindene, men indtil det er færdigt, prøver jeg at bruge noget af det gamle i skabet. Den grønne trøje med zig zag striber havde jeg næsten glemt, men den er lige her og ganske brugbar:-)
Ønsker god weekend til alle.

tirsdag den 20. november 2012

Kjoler og smukke tanker...

Her er så den røde udgave af sommerens silkekjole. Anette Danielsens opskrift og BCs silke. Kjolen skal bo hos Ilse Gaardahl i Silkeborg. Ilse er en fantastisk yogalærer og stresscoach.

Normalt strikker jeg ikke på bestilling, men ingen regel uden undtagelse. Nu kan jeg nyde Ilses yogabog, som jeg har fået:-)
-billedet her er af den kjole jeg købte i Salka Valka som jeg omtalte i mit sidste indlæg. Håndvævet og dejlig at have på..

De smukke tanker vil jeg gerne sende til Irenes familie. Jeg griber gerne garnet og strikker videre. 
Må hun hvile i fred.

søndag den 18. november 2012

Strikkeweekend:-)


 Så blev det midt i november, og jeg er ved at vende mig til den danske døgnrytme. Herunder er oktober måneds strømper:-) Rester fra de to foregående par er blandet og der er strikket to pinde med hver farve hele tiden..


Efter den første arbejdsuge havde jeg en herlig aftale med nogle skønne strikkepiger. Her Susanne..

Marianne

Charlotte

og Hanne....

En dejlig weekend i Hannes sommerhus i Nykøbing Sjælland.
Vi var godt forberedt, og var ikke i overhængende fare for at løbe tør for garn og projekter.

Velforsynede strikketasker overalt..

Vi blev rigtig forkælede med den bedste forplejning man kunne ønske sig, og så blev der strikket og snakket...lige hvad jeg trængte til. Tak til jer alle fire for fantastiske timer.

Vi var også på en lille ekspedition til "byen". Der kunne jo være behov for små justeringer af garnlageret og den slags. Vi besøgte flere skønne butikker, og her ses et lille udvalg af det jeg måtte eje:-) En butik som jeg varmt kan anbefale var Salka-Valka.
Her købte jeg blandt andet en fantastisk kjole, men den kommer i næste indlæg når jeg lige får den fotograferet.

 Dette skal gerne blive til en dejlig filtet hat:-)
-og så var der lidt til strømpegarns lageret, og nogle fine stjerneformede ørenringe.
Strikkestatus her er mange mange ting på pindende, og et mylder af nye planer. En kjole i vaskemaskinen, som så kan fotograferes snart og mindst to andre kjoler på pindene.. Tror jeg skal strikke lidt igen....God strikkelyst til alle.

mandag den 12. november 2012

Først den ene vej, og så den anden vej.....

En lille beretning om de sidste uger:-)
Jeg startede med fredag i uge 43 at flyve til konference i Boston. Dejlige mange timer til strik i flyveren, og mange gode kollegiale og faglige indtryk de næste dage. Efter en god weekend mødte vi orkanen Sandy. Vi slap nådigt:-)
Jeg var lidt bekymret om, hvorvidt jeg kunne flyve hjem tirsdag som planlagt, og det var ret vigtigt, da jeg jo skulle nå et fly til Filippinerne.

Alt gik som planlagt, og jeg mellemlandede på Island.....hvor disse bare måtte med hjem. Nøgleringe til tante Grøn og tante Lilla, og dejlige Islandske servietter:-)

Så havde jeg et lille døgn i Danmark, før turen gik videre til Filippinerne. Endnu mange gode strikketimer, selv om der dog også skulle soves lidt. Vildt først at flyve 6 timers tidsforskel den ene vej, og herefter 7 timer den anden vej:-) En uges dejlig ferie med bryllupsfest for Niels og Marle og mange gode oplevelser. Fantastisk smukt land og selskab af dejlige mennesker. Heldigvis også en enkelt strikker, Kirsten. Tak for dejlige morgener med strømpestrikning.




På vej til Corregidor.

Ved Tagaytay, en sø med en Ø med en sø med en Ø.....

-og det foretrukne køretøj. En jeepney...

Nu tilbage i efteråret, og snart klar til jul:-) På Filippinerne var der fuldt ud pyntet til jul allerede, og der blev spillet julemusik:-) Mon ikke også vi bliver klar her.
Hvad der blev strikket i flyene hen over det meste af verden kommer snart:-)