lørdag den 28. februar 2015

Jeg nåede det:-)

Her er så "kjolen" eller sættet om i vil:-)
Det er en nederdel og en lille jakke strikket i dejlig Shetlandsuld fra Karen Noe. 
Modellen er fra Louise Harden, og den har været sjov at strikke. Masser af snoninger over det hele, så ikke spor kedeligt.

Jeg har ikke lavet nogen ændringer, men......
Da jeg strikkede kroppen, og havde fået fordelt og gjort klar med maskemarkører og det hele, så læste jeg , strik 34........Det gjorde jeg så, men jeg strikkede 34 cm. Efter 34 pinde skulle jeg have lavet lommer på de to forstykker. Derfor er min model lommeløs.

Jeg var længe i tvivl om hvilke knapper jeg skulle vælge, men faldt over disse fine grønne glasknapper fra Frankrig, i samme nuance som kontrastfarven. Dejligt når man finder det rigtige. Jeg er helt tilfreds med dem.
Håber <I alle har set lidt til solen i dag og nydt det:-) Her skal nu endnu en kjole på pindene, og valget er svært. Her ligger mindst 10 mere som gerne vil strikkes, og så er jeg kommet til at love at strikke en Hokkaido (Januars kjole) til en kollega. 
God strikkelyst.

torsdag den 19. februar 2015

Vi prøver igen

Jeg beklager altså den forringede billedkvalitet. Jeg prøver lige igen:-)

Min nye Sømandstrøje designet af Louise Harden

Februar er ikke slut endnu:-)

Jeg har jo sat mig for at strikke 12 kjoler i år, men lidt andet må også på, og senere af pindene. Her er min Sømandstrøje designet af Louise Harden www.LouiseHarden.dk

En skøn vintersag som er strikket i tre garnkvaliteter, Sømandsgarn, mohair og en tynd merino. Jeg synes at knapperne er helt fantastiske:-) 

Har stadig en uge til at få en kjole af pindene, så mon ikke det kan lykkes:-)
God strikkelyst:-)