søndag den 20. september 2015

September måneds kjole - fra Fanø

Så er en dejlig ferie til ende, en ferie som er tilbragt på Fanø, Toftestien 14, Sønderho. Det mest fantastiske lille hus, med klinker på væggene og meget lavt til loftet. Jeg har nydt 5 dage med min dejlige veninde Marianne, og jeg synes lige I skulle se hendes flotte nye kjole. Louises blomsterkjole:-)


Herefter kommer min kjole for september måned. Den er et todelt sæt strikket i "Loden" fra Grignasco. Et skønt uldgarn som findes i de fineste farver. Sættet er designet af Louise Harden www.butikkenpaalandet.dk


Sættet strikker stort set sig selv, og er skønt at have på.

Vi var naturligvis også en del af Fanø strikkefestival, og vi hyggede os i teltet med Louises mand Jesper, som også kan strikke:-)


Louise havde formået at bringe den gode stemning fra butikken i Roskilde med til Fanø.


Her er nogle af de flotte modeller.
Den midterste her, er sættet som jeg har strikket, men i en anden skøn farvekombination.

Lørdag eftermiddag skinnede solen fra en skyfri himmel, og vi var så heldige at få besøg fra nogle superstrikkere. Her er de i haven:-) Lilli
              Mona Elisabeth og Lene
Oplevelserne står i kø, og også de nye strikkeprojekter, men nu skal jeg ikke trætte jer med mere i dag.
Tak for dejlig oplevelser og skønne timer.










søndag den 6. september 2015

En trøje imellem.....



Har ved siden af min sidste kjole leget med denne model. Det er Louise Hardens www.butikkenpalandet.dk "Viftetrøje" som normalt er strikket i NORO-garn og på pinde nr. 6.
Da jeg faldt for Karen Noes Sunrise, en farveskiftegarn i uld, mohair og silke måtte trøjen strikkes i det. Hvis I ikke kender garnet, så prøv at tjekke de skønne blandinger:-)

Jeg korresponderede med Louise om at ændre lidt og omregne, og her er resultatet. Strikket på pind 4.
Den er skøn at have på, og jeg elsker de fine farver. Vifterne strikker nærmest sig selv, når man først har fået mønsteret ind i fingrene. Nu må jeg i gang med næste kjole:-)
God strikkelyst til alle.