tirsdag den 29. november 2016

Farverig november🙄


Så er november måned forbi, med skønt efterår og dejligt mange solskinstimer.
Vores bøgehæk stod ved månedens start i de skønneste farver, som inspirerede til en tur i garnværelset. Jeg fandt et nøgle Kauni uld som har ligget i mit lager i flere år. Der skulle findes en "makker" for jeg var klar til tofarvet patent, eller Brioche om du vil. Jeg fandt sammen med min søde datter et nøgle dansk pelsuld i orange, og så var jeg klar. Opskriften fandt jeg på Ravelry, og tænkte at den måtte strikkes.

Der er strikket rigtig mange masker, for nogen gange har det set sådan ud. 
Jeg har også måttet kæmpe for at få lov at strikke, men nu er det klart😊
Tofarvet patent med farveskift på den ene side og dyb orange på den anden.
Månedens sokker er strikket med dip dye effekt, og så kan der bruges garn fra lageret.
Om nogle dage skal jeg besøge Lene i Aalborg, og så skal næste års udfordring aftales. Jeg glæder mig til nogle hyggelig timer, og indtil da, skal der strikkes julegaver sokker og sjaler😊
Faktaboks: sjal
Design: Ute Nawratil : Fire in the sky
Garn: Kauni multifarvet, Dansk pelsuld
Fra lager: det hele😊
Anvendt: 90-100 g af hver.
Pinde: rundpind nr. 4
Bemærkninger: den tofarvede patent er udfordrende, men øvelse gør mester. Sidekanterne er lidt stramme, så de skal strækkes lidt hvis jeg skulle strikke et mere.

Faktaboks: sokker
Design: Camilla Vad: Dip dye socks
Garn : strømpegarn Arwetta.
Fra lageret: ja
Anvendt: et nøgle af hver af de tre farver.
Pinde: strømpepinde str 4
Bemærkninger: god pasform. 

6 kommentarer:

  1. Det er voldsomt flot, det der tofarvede patent. Virkelig. Og farverne fangede lige efteråret. Du skriver først i november ? og det er rigtig nok - selvom det føles som meget længere siden, nu hvor vinterens mørke og grå farver er fremherskende. Sokkerne er også rigtig flotte.

    SvarSlet
  2. Nej, hvor er det flot - det må du dælme huske at tage med, så jeg kan se nærmere på det :-) Smukke, smukke farver, der matcher bøgehækken ;-) Det er da altid noget, at det ikke er Pepe, der har trevlet op ;-) Han ser ud til bare at sidde på det, he he :-) Dip dye effekt på sokkerne er rigtig pænt - det må jeg skrive mig bag øret :-) Nu er der ikke længe til - hold da op, hvor jeg glæder mig - de timer kommer til at løbe alt for hurtigt :-)

    SvarSlet
  3. Imponerende flot sjal og sikke nogle smukke farver

    SvarSlet
  4. Meget smukt i flotte efterårsfarver.

    SvarSlet
  5. Super smukt sjal - jeg var på workshop med flerfarvet patent med Bodil Munk...det er godtnok teknik der kræver tungen lige i munden ;-)sødt med dip dye i sokkerne :-)

    SvarSlet
  6. Vildt flot sjal, vil også gerne prøve den teknik af. Sokkerne har jeg kigget på, men købte til blusen, og glæder mig til at komme igang med den.

    SvarSlet